Biler stødte sammen i lyskryds ved Egå Marina

Arkivfoto: Østjyllands Politi.

EGÅ: En 50-årig kvinde blev onsdag middag kørt til kontrol på skadestuen efter et færdselsuheld i lyskrydset ved Egå Strandvej og Egå Havvej tæt på Egå Marina, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport torsdag den 3. januar.

Kvinden forklarede politiet, at hun kørte frem for gult lys, og at hun troede at den anden bil, hvis chauffør var en 55-årig mand, holdt tilbage for hende.

Den 55-årige mand forklarede, at han kørt ind i lyskrydset, da han fik grønt lys. Han kunne ikke undgå at ramme den 50-årige kvindes bil, da hun kørte lige ud foran ham.

Umiddelbart skete der kun materiel skade ved uheldet.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.